LEI Level 2: Hvem ejer hvem? (Ikke hvad du tror)

LEI Level 2 viser de regnskabsmæssige konsolideringsrelationer mellem juridiske enheder – de direkte og ultimative moderselskaber, der fremgår af konsoliderede regnskaber. Det er ikke et aktionærregister, et register over reelle ejere eller en ejerskabsliste. Det er afgørende for korrekt fortolkning af virksomhedsdata og due diligence-processer at forstå, hvad Level 2 faktisk viser, hvorfor oplysninger om moderselskaber lovligt kan mangle på grund af standardiserede rapporteringsundtagelser, og hvad status som Policy Non-Conforming betyder.

Af Kristian Hein   |   Udgivet September 14, 2026

LEI Level 2 konsolideringsrelationer illustreret gennem et globalt netværk af juridiske enheder med konsoliderede regnskaber og regnskabsdata

Hvem hører til hvem? Forklaring af LEI Level 2

LEI (Legal Entity Identifier) bruger to enkle spørgsmål til at beskrive enheder:

Level 1: "Hvem er hvem?" — identifikation af en juridisk enhed.
Level 2: "Hvem ejer hvem?" — der viser ejerskabsforhold.

Det første er ligetil. Level 1-data identificerer en virksomhed ved dens officielle navn, registreringsoplysninger, juridiske adresse, juridiske form og grundlæggende information.

"Hvem ejer hvem?" lyder lige så enkelt, men formuleringen kan være misvisende.

LEI Level 2 er ikke et register over aktionærer eller reelle ejere. Man kan ikke nødvendigvis se, hvem der ejer virksomhedens aktier, hvor stor en procentdel en given part ejer, eller hvem der i sidste ende drager fordel af virksomheden.

Level 2 tjener et mere specifikt formål: det viser regnskabsmæssige konsolideringsforhold — de moder-datterselskabsforbindelser, der fremgår af konsoliderede regnskaber.

Dette er, hvad der gør det muligt for LEI ikke blot at besvare "hvem er denne virksomhed?", men i visse tilfælde også "hvilken større koncern hører den til?"

Direkte moderselskab og øverste moderselskab

Level 2-data skelner mellem to hovedforhold.

Direct Accounting Consolidating Parent er virksomhedens nærmeste moderselskab efter gældende regler for regnskabsmæssig konsolidering.

Ultimate Accounting Consolidating Parent er det øverste moderselskab i koncernstrukturen.

Nogle gange er direkte moderselskab og øverste moderselskab den samme enhed. I større internationale koncerner er de forskellige.

En virksomhed kan rapportere til ét moderselskab i den daglige konsolidering, mens et holdingselskab i toppen af koncernen fungerer som øverste moderselskab for hele koncernens samlede regnskab.

Denne skelnen giver mening, når man tænker på, hvordan store koncernstrukturer faktisk fungerer.

Apple-eksemplet: Fra Kina via Irland til USA

Apple Computer Trading (Shanghai) Co., Ltd. er Apples juridiske enhed i Kina og har sit eget LEI.

Level 2-dataene for dette LEI viser:

Apple Computer Trading (Shanghai) Co., Ltd.

Direkte moderselskab: Apple Operations International Limited, Irland

Øverste moderselskab: Apple Inc., USA

Dette eksempel viser tydeligt, hvorfor Level 2 indeholder to forskellige moderselskabsforhold. Ifølge LEI-data er Shanghai-virksomhedens direkte konsoliderende moderselskab Apple Operations International Limited i Irland. Koncernens øverste konsoliderende moderselskab er dog Apple Inc. i USA.

Alle tre juridiske enheder har deres eget LEI. Dette gør det muligt for det globale LEI-system at beskrive relationerne mellem dem ved brug af standardiserede identifikatorer, uanset hvilket land de opererer i, eller hvilket navn de bruger i lokale registre.

Apple-eksemplet illustrerer, hvordan en enkelt konsolideringsstruktur fungerer. Det beskriver ikke Apples fuldstændige ejerskabsstruktur — det samlede billede af, hvem der har kapitalandele, datterselskabsprocenter eller aktionærfordeling i alle Apples enheder verden over.

Viser Level 2, hvem der ejer en virksomhed?

Her ligger en vigtig skelnen. Tre forskellige begreber forveksles ofte:

Ejer — en person eller enhed med kapitalandel eller kontrol.

Reel ejer (UBO) — den/de fysiske person(er), som i sidste ende drager fordel af virksomheden.

Accounting Consolidating Parent — moderselskabet efter regnskabsmæssige konsolideringsregler.

Disse kan være relaterede, men de betyder ikke det samme.

Overvej en simpel virksomhed, hvor én person ejer 100 % af aktierne. Denne person kan være både ejer og reel ejer. LEI Level 2 har dog ikke til hensigt at vise denne persons navn. Level 2 fokuserer på konsolideringsforhold mellem juridiske enheder. Det har heller ikke til hensigt at vise, hvor stor en procentdel af aktierne hver part besidder.

Af denne grund kan LEI Level 2-data ikke erstatte et UBO-register eller en aktionærliste.

GLEIFs formulering "hvem ejer hvem?" er letforståelig og formidler den overordnede idé bag Level 2 godt. Men teknisk set ligger et langt mere præcist begreb bag udtrykket: regnskabsmæssigt konsolideringsforhold.

Hvorfor nogle virksomheder ikke har et opført moderselskab

Her kan en LEI-registrering ved første blik virke forvirrende.

Hvis en virksomheds LEI ikke viser et navn på direkte eller øverste moderselskab, betyder det ikke automatisk, at dataene er ufuldstændige, eller at virksomheden skjuler sin ejerskabsstruktur.

Når et standardmoderselskabsforhold ikke rapporteres, giver LEI mulighed for en standardiseret rapporteringsundtagelse, der forklarer hvorfor.

Registreringen kan for eksempel vise:

NATURAL_PERSONS

En eller flere fysiske personer kontrollerer enheden, men der findes ingen juridisk enhed, der fungerer som konsoliderende moderselskab, og som kan rapporteres som et Level 2-forhold.

Dette er helt almindeligt. En virksomhed, der ejes direkte af sin grundlægger, falder typisk i denne kategori.

NON_CONSOLIDATING

Enheden kan være under kontrol, men efter gældende regnskabsregler opstår der ikke et konsolideringsforhold af den type, LEI rapporterer.

Kontrol og konsolidering er forskellige begreber. Man kan have kontrol uden det konsolideringsforhold, som Level 2 dokumenterer.

NO_KNOWN_PERSON

Ingen identificerbar person eller juridisk enhed opfylder de kriterier, Level 2 kræver for kontrol og konsolidering.

Dette kan for eksempel forekomme i en virksomhed med meget spredt offentligt ejerskab.

NO_LEI

Der findes et konsoliderende moderselskabsforhold, som ville kunne rapporteres, men moderselskabet har ikke et LEI.

I takt med at udbredelsen af LEI globalt vokser, bliver denne situation mindre almindelig.

NON_PUBLIC

Der findes et konsoliderende moderselskabsforhold, men anerkendte juridiske restriktioner forhindrer offentliggørelsen.

Dette kan omfatte lovpligtige fortrolighedskrav, juridiske hindringer, situationer hvor offentliggørelse ville skade virksomheden eller dens moderselskab, og i visse tilfælde mangel på samtykke.

NON_PUBLIC er ikke blot en frivillig "vi foretrækker ikke at oplyse det"-mulighed.

LEI-systemet fungerer efter princippet, at rapporteringspligtige moderselskabsforhold skal offentliggøres via den påkrævede metode ELLER via en begrundet rapporteringsundtagelse, der passer til omstændighederne.

Ingen af disse markører signalerer automatisk et problem med virksomhedens data eller integritet. En korrekt rapporteret undtagelse er ikke et datahul — det er gennemsigtighed om, hvorfor Level 2-oplysninger vises eller ikke vises.

Hvad sker der, når et moderselskab findes, men ikke har et LEI?

Dette er også muligt.

I sådanne tilfælde kan Level 2-data indeholde markøren:

NO_LEI

Dette har en vigtig betydning:

NO_LEI betyder ikke, at moderselskabet ikke findes.

Det betyder, at et relevant moderselskabsforhold findes, men at moderenheden ikke har et LEI. Uden et LEI kan man ikke forbinde forholdet i det globale LEI-system via standardmetoden.

Dette illustrerer også, hvorfor LEI's værdi vokser med udbredelsen. Når begge parter i et forhold har LEI'er, kan juridiske enheder og forholdet mellem dem forbindes entydigt og uden tvivl.

Kan en virksomhed simpelthen vælge ikke at offentliggøre sit moderselskab?

Ikke blot fordi den foretrækker det.

GLEIF's system indeholder rapporteringsundtagelsen NON_PUBLIC, som gælder, når der findes anerkendte hindringer for at offentliggøre oplysninger om forholdet.

Disse hindringer kan omfatte juridiske restriktioner, andre juridiske barrierer, situationer hvor offentliggørelse ville skade virksomheden eller moderselskabet, og visse tilfælde hvor samtykke mangler.

NON_PUBLIC betyder derfor ikke blot "vi vælger ikke at oplyse det". Det er ikke et rent frivilligt valg om offentliggørelse.

Logikken i Level 2 er, at man skal fremlægge et rapporteringspligtigt moderselskabsforhold via den påkrævede metode, eller man skal anvende en begrundet rapporteringsundtagelse, der passer til situationen.

Hvad betyder Policy Non-Conforming egentlig?

En anden markør i LEI-registreringer, der kan give anledning til forvirring, er Policy Conformity Flag.

En registrering kan vise:

Policy Conforming

eller

Policy Non-Conforming

Lad os først slå fast, hvad Policy Non-Conforming IKKE betyder:

Denne status betyder ikke automatisk, at virksomheden er upålidelig. Man kan ikke udlede heraf, at LEI'et er ugyldigt eller svigagtigt. Virksomhedens registreringsdata forbliver pålidelige. Flaget indikerer heller ikke, at virksomheden skjuler sine ejere.

Policy Conformity Flag er ikke en tillidsvurdering af virksomheden.

Det viser, om LEI-registreringen efterlever bestemte politikker fastsat af LEI Regulatory Oversight Committee (ROC).

Level 2-data er centrale her, men en vigtig nuance gælder: fravær af et moderselskabsnavn udløser ikke automatisk status som Policy Non-Conforming.

Hvis en virksomhed ikke har et rapporteringspligtigt konsoliderende moderselskab, eller hvis man korrekt anvender en gyldig rapporteringsundtagelse, kan registreringen forblive Policy Conforming, selv uden et offentligt synligt moderselskab.

Læs primært Policy Non-Conforming-markøren som et signal om, at registreringen aktuelt ikke stemmer overens med en eller flere gældende ROC-politikker.

Dette er en teknisk indikator for politikefterlevelse, ikke en vurdering af virksomhedens pålidelighed.

Hvorfor bør virksomheder rapportere Level 2-data korrekt?

Hvis LEI allerede identificerer en virksomhed via Level 1-data, melder et naturligt spørgsmål sig: hvorfor er Level 2 overhovedet vigtigt?

Svaret ligger i, hvad LEI's værdi egentlig består af.

LEI's værdi er ikke blot den 20-karakter lange kode.

Værdien ligger også i de standardiserede, verificerbare data, der kan knyttes til koden.

Når en virksomhed rapporterer sine LEI-data og koncernforhold korrekt, kan modparter forstå ikke blot, hvilken juridisk enhed de har at gøre med, men også — hvor relevant — hvilken større koncern den hører til.

Dette understøtter virksomheder i Know Your Business (KYB)-processer og due diligence, identifikation af koncernselskaber tværs af forskellige lande, automatiseret risiko- og dataanalyse samt compliance-screening.

Fuldstændige Level 2-data erstatter dog ikke korrekt KYB, UBO-verifikation eller en fuld analyse af en virksomheds ejerskabsstruktur.

Det giver et standardiseret, globalt sammenligneligt datalag, der kan anvendes i disse processer.

Det korrekte anvendelsesområde skal bevares.

Værdien opstår, når enheder forbindes med hinanden

Et enkelt moderselskabsforhold hos en enkelt virksomhed kan virke ubetydeligt.

LEI-systemets sande værdi opstår i stor skala.

Internationale koncerner kan operere gennem hundredvis af juridiske enheder. De kan være fordelt over mange lande. Hver har sit eget registreringsnummer. Hver kan have en forskellig juridisk form. Hver kan have et meget forskelligt navn i sit lokale register.

Når alle disse juridiske enheder har globale identifikatorer, og deres forhold beskrives i ét standardiseret format, bliver forbindelserne mellem dem analyserbare tværs af landegrænser og forskellige registreringssystemer.

Det samme princip går ud over koncernstrukturer: LEI integreres i stigende grad i standardiseret finansiel meddelelsesudveksling, herunder ISO 20022, for at hjælpe med at identificere juridiske enheder konsekvent i betalings- og finansdata.

Apple-eksemplet viser dette i lille skala:
Kinesisk juridisk enhed → irsk direkte konsoliderende moderselskab → amerikansk øverste konsoliderende moderselskab.

Tre virksomheder i tre forskellige juridiske miljøer, men LEI gør det muligt for dem at forbindes på en standardiseret, maskinlæsbar måde.

GLEIF kalder dette koncept "connecting the corporate dots" — netop fordi en enkelt standardiseret 20-karakter identifikator bliver del af et langt større globalt system til at identificere og forbinde koncernenheder.

Hvad skal man huske om LEI Level 2

Det vigtigste punkt:

LEI Level 2 er ikke et ejerskabsregister.

Man kan ikke nødvendigvis se, hvem virksomhedens aktionærer er, hvilke ejerandele der findes, eller hvem virksomhedens reelle ejere er.

Level 2 beskriver frem for alt forholdene Direct Accounting Consolidating Parent og Ultimate Accounting Consolidating Parent.

Et rapporteringspligtigt moderselskabsforhold, der findes og kan fremlægges på den påkrævede måde, knyttes til moderselskabets LEI. Et standardmoderselskabsforhold, der ikke rapporteres, modtager en standardiseret rapporteringsundtagelse, der forklarer situationen.

Det betyder, at Level 2 ikke blot giver os en liste over moderselskaber.

I stedet skaber det en struktureret metode til at beskrive, hvordan juridiske enheder forholder sig til hinanden, og til at forklare, hvorfor dette forhold i visse tilfælde ikke fremgår af offentlige LEI-data.

Level 1 hjælper med at besvare spørgsmålet: "Hvem er denne virksomhed?"

Level 2 tilføjer det næste lag: "Hvor passer denne virksomhed ind i et større koncernnetværk?"

Og det er netop dér, at en enkelt 20-karakter LEI-kode bliver del af et langt større, globalt system til virksomhedsidentifikation og -forbindelse.

Ofte stillede spørgsmål

Er LEI Level 2 det samme som et aktionærregister?

Nej. Level 2 dokumenterer regnskabsmæssige konsolideringsforhold, ikke lister over aktionærer, ejerandele eller reelle ejere. Disse overlapper ofte, men er ikke det samme.

Hvad betyder NO_LEI?

Det betyder, at et relevant moderselskabsforhold findes, men at moderenheden ikke har et LEI, der kan bruges til at forbinde forholdet i det globale LEI-system.

Betyder Policy Non-Conforming, at virksomheden er risikabel?

Nej. Det betyder, at LEI-registreringen aktuelt ikke stemmer overens med en eller flere gældende ROC-politikker. Dette er en teknisk indikator for politikefterlevelse, ikke en risiko- eller tillidsvurdering af virksomheden.

Hvem skal rapportere Level 2-data?

LEI-enheder skal give oplysninger om deres direkte og øverste konsoliderende moderselskaber som en del af LEI-datarammen. Hvor et moderselskabsforhold ikke kan rapporteres, gælder i stedet en relevant rapporteringsundtagelse. LOU'en validerer og opretholder disse oplysninger som en del af LEI-registreringen.

Hvis din virksomhed opererer som del af en større koncern, er det rette tidspunkt at registrere et LEI eller forny et eksisterende til at sikre, at korrekte konsolideringsforhold fremgår af din registrering.